Artikler


Er zoneterapi en selvstændig behandlingsform?

Af: Frank Johannesen, zoneterapeut og akupunktør

I de senere år er der udviklet en række forskellige zoneterapiretninger. Nogle er en videreudvikling af Eunice Ingham´s gamle kort over fodzoner, mens andre er helt nye komplette behandlingssystemer. Frank Johannesen, Valby, betoner, at der ikke foreligger en fælles forklaringsramme for disse terapier, og at behandlingsformen zoneterapi i Danmark må betragtes som akupressur med særlige teknikker. Der er behov for opbygning af en helt ny grunduddannelse og forskellige tilvalg for de behandlingsformer, der er knyttet til den traditionelle kinesiske medicin.

I min artikel Zonterapeuten, nr. 10, nov. 2004 ”Forskningsprojekter med zoneterapi og andre manuelle behandlingsmetoder” pegede jeg på mangler ved den hidtidige forskning med zoneterapi. Hovedanken var, at det er en myte, at behandlingsformen er entydig. Reflekszoner flyttes rundt på grundlag af uigennemskuelige kliniske erfaringer, der gør det umuligt at gentage forskningsprojektet ud fra forskningsdesignet eller den færdige rapport. Som eksempler nævnte jeg de to projekter om hovedpine samt kolik hos spædbørn, der begge er så mangelfuldt beskrevet, at projekterne ikke kan implementeres i et uddannelses-forløb (1).

Specielt i de sidste ca. 15 år er der udviklet flere zoneterapiretninger, f.eks. Nervezoneterapi, Karl-Axel Lind zoneterapi, Kranio-sakral-zoneterapi, TKM-zoneterapi, Zoneterapi med 20 grams tryk osv. Det kan derfor konstateres, at der ikke er en fælles forklaringsramme for disse forskellige udviklinger af zoneterapi, dvs. der er ikke en fælles behandlingsfilosofi, fælles diagnoseværktøjer, metoder og teknikker, der binder de forskellige typer af zoneterapi sammen i en fælles forklaringsmodel.

Zoneterapien i Danmark knytter sig til den traditionelle kinesiske medicin
Zoneterapiens historie er uafklaret. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at en amerikansk øre-, næse- og halslæge William FitzGerald i starten af 1900-tallet udviklede en behandlingsform med reflekszoner på fødderne tilknyttet et system med 10 vertikale zoner. FitzGerald tilknyttede ikke den traditionelle kinesiske medicins behandlingsfilosofi med meridianer, fem elementer osv. til sit reflexzonesystem. Først senere i 1980´erne er den traditionelle kinesiske medicin knyttet nærmere til zoneterapien på langt de fleste danske zoneterapi-skoler (2)

Jeg er uddannet på Zoneterapeutskolen i København (tidligere FDZ-skole) og har praktiseret zoneterapi siden 1996 og er i 2002 også uddannet i akupunktur samt akupressur, som er forskellige manuelle tryk i akupunkturpunkter.

I mange behandlinger anvender jeg både zoneterapi og akupressur, som begge er reflekszoneterapier. Det spørgsmål, der bliver mere og mere påtrængende er, hvori består forskellen mellem akupressur og zoneterapi. Lad mig anskueliggøre det med et eksempel:

Behandling af spædbørn med kolik
Spædbarnet har stærke koliksmerter og afføring 5-7 gange om dagen, er undervægtig, er bleg og har matte øjne. Der er tale om et spædbarn med underenergi i mave og milt. Der anvendes blid akupressur i punkterne Ren 6 og 12, Mave 25 og 36 samt Milt 6 med efterfølgende blid zoneterapi på fødderne. Et andet spædbarn med koliksmerter har afføring med flere dages mellemrum samt er lidt rød i ansigtet og føles varm. Der er tale om et spædbarn med varme i mave og tyktarm. Der anvendes lidt hårdere akupressur end ovenfor i punkterne Tyktarm 4 og 11, TB 6, Milt 15, Mave 28, 29 og 44. Herefter zoneterapi på fødderne. Denne kombination af behandlingsformer har i min klinik halveret antal behandlinger og behandlingstid af spædbørn med kolik.

Hvad skal man kalde denne behandling? En kombination af akupresssur og zoneterapi, ren zoneterapi eller ren akupressur. Jeg synes, der er tale om en kunstig opdeling af forskellige trykkombinationer på krop og fødder, hvis man kalder denne behandling for en kombineret akupressur- og zoneterapibehandling.

Er trykkombinationer på foden zoneterapi eller akupressur?
Der er en række akupunktpunkter dorsalt på foden, men plantart er der kun et punkt - Nyre 1, som også kaldes solar plexus i zoneterapi. På Zoneterapeutskolen lærte vi akupressurpunkterne Nyre 3 og Blære 60 – de såkaldte snurrepunkter samt Milt 6 og Blære 57. De blev brugt som opvarmning i en standardbehandling. At der kun eksisterer et akupunkturpunkt plantart på foden, skyldes formentlig ikke, at der ikke findes andre indstikspunkter med stor behandlingsmæssig effekt, men at fodsålerne er for smertefulde at indstikke nåle i.

Forskellige manuelle trykkombinationer på foden, drejninger af fodled osv. skaber ikke en ny behandlingsform, men kan forstås som en udbygning af akupressur med særlige teknikker. Dette bliver specielt tydeligt, efter at zoneterapien har knyttet sig til den traditionelle kinesiske medicin. Akupunktur og akupressur kender også til særlige behandlingsområder uden for de klassiske akupunkturpunkter, de såkaldte Ah shi punkter, der er ømme punkter rundt om på kroppen også på fødderne. Så det er helt almindeligt for en akupressør at behandle på fødderne.

Så jeg vil derfor konkludere, at behandlingsformen zoneterapi, i hvert fald de retninger, der knytter sig til den traditionelle kinesiske medicin, må betragtes som teknikker, der hører under behandlingsformen akupressur. At zoneterapi i dag forstås som en selvstændig behandlingsform skyldes formentlig, at ”zoneterapiens fader” FitzGerald udviklede den uafhængigt af akupunktur og akupressur, som han intet kendskab havde til.

Justering af uddannelsen er nødvendig
Denne konklusion må få nogle uddannelsespolitiske konsekvenser. Der er behov for at opbygge en fælles grunduddannelse for alle, der vil uddanne sig inden for den traditionelle kinesiske medicins ramme. Grunduddannelsen bør udover de sædvanlige fag om anatomi, fysiologi, psykologi mv. indeholde grundlæggende fag i traditionel kinesisk medicin bl.a.: Teorien om yin og yang, 5 elementer, de vitale substanser, funktionen af yin- og yang- organer, årsager til sygdom og sygdomsfaktorer, diagnosemetoder, herunder tunge- og pulsdiagnose, de otte principper og forskellige sygdomsmønstre knyttet til de enkelte organer. Dernæst en overbygning med forskellige tilvalg: akupunktur og øreakupunktur, – kinesisk urtemedicin og moxa – akupressur, inkl. zoneterapi – kinesiologi osv. På den måde knyttes alle de behandlingsformer sammen, der har den traditionelle kinesiske medicin som fælles basis.


Noter:

1. Forskningsprojektet ”Hovedpine og zoneterapeutisk behandling” af Eva Brendstrup og Laila Launsøe, 1995. Rapport publiceret. Forskningsprojektet ”Zoneterapiens effekt på skrigeture hos spædbørn” af zoneterapeut Helle Roed m.fl. og Olav Bennedbæk, speciallæge i børnesygdomme, 2001. Rapport publiceret.

2. Fokus på zoneterapi i Danmark, Kapitel 1 – Zoneterapiens historie - i rapport af antropolog Helle Birgitte Nielsen, september 1990.

Artiklen er bragt i FDZs tidsskrift Zoneterapeuten, nr. 3, marts 2006.




Forskningsprojekter med zoneterapi og andre manuelle behandlingsformer- faldgruber og blindgyder

Af: Frank Johannesen, zoneterapeut og akupunktør

Der er behov for grundforskning og udvikling af testmetoder i offentligt regie Forskningsprojekter med zoneterapi bygger på den grundantagelse, at behandlingsformen er entydig, og derfor kan gentages når som helst af alle uddannede zoneterapeuter. En nærmere beskrivelse af behandlingsformen i forskningsdesignet og forsøgsprotokollen er derfor unødvendig.

Men holder denne grundantagelse? Nej, for siden zoneterapiens vugge i starten af nittenhundredetallet er der udviklet et væld af zoneterapiskoler med varierende filosofi, teorier, praktikker og zoneområder. Der i dag frit spil for placering af reflekszoner, for der foreligger ikke undersøgelser, der dokumenterer de enkelte reflekszoners effekt og indbyrdes sammenhæng. Reflekszoner flyttes derfor rundt på grundlag af uigennemskuelige kliniske erfaringer (1).

Specielt i de sidste 15 år er der udviklet et væld af variationer af zoneterapi. Eksempler: TKM-zoneterapi, Nervezoneterapi, Karl-Axel Lind zoneterapi, Kranio-sakral-zoneterapi, 20 grams tryk – zoneterapi. Så zoneterapi er ikke bare zoneterapi. Alle disse zoneterapiformer prætenderer (selvfølgelig) at have en særlig effekt på dette og hint. Men der bygges på antagelser om behandlingsmæssige effekter, der ikke er dokumenteret. Og når det er tilfældet, står forskeren på herrens mark, når han/hun skal udføre projekter med zoneterapi.

Forskning og uddannelse er adskilte
Historisk har der inden for zoneterapi været vandtætte skodder mellem forskning og uddannelse. Resultatet er, at nye forskningsresultater ikke implementeres i en uddannelse.

Befolkningen lades i stikken og mange gode forskningskroner er spildt, hvis det kun er forskeren og de deltagende zoneterapeuter, der har glæde af forskningen. Professor, dr.med. Ebba Nexø, Århus Kommunehospital betoner: ”Det er et meget vigtigt krav, at behandlingsmetoden trods det unikke samspil mellem bruger og behandler er noget, der kan gives videre via en uddannelse” (2). Netop fordi ”det unikke samspil mellem bruger og behandler” vanskeligt kan beskrives, er det afgørende, at behandlingsmetoden og de rent manuelle behandlingsværktøjer entydigt kan beskrives. Til belysning af problemet kan nævnes 2 eksempler på projekter, som begge fik en del medieomtale og som er anbefalet af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling:

Hovedpine og zoneterapeutisk behandling (3)
Zoneterapeuter fra forskellige foreninger og skoler deltog i projektet. De deltagende zoneterapepeuter blev bedt om at udpege reflekszoner, der erfaringsmæssigt er belastede ved hovedpine: mave, lever, galdeblære mv. og tilknyttede meridianer, hvilket viser, at behandlingsformen er inspireret af Traditionel Kinesisk Medicin (TKM). Kun 13 % har givet ren zoneterapi. F. eks er zoneterapien blevet kombineret med massage (49 % af klienterne) og akupressur (25 % af klienterne). De anvendte behandlingsformer i projektet er beskrevet så diffust, at en rekonstruktion ikke er mulig. Hertil kommer, at det er uafklaret om det er den rene zoneterapi eller en kombination med andre behandlingsformer, der giver effekten eller den bedste effekt. Forskningsprojektet kan derfor ikke implementeres i en zoneterapiuddannelse.

Zoneterapiens effekt på skrigeture hos spædbørn (4)
I projektet blev der anvendt en ”målrettet zoneterapibehandling” og ”en anden form for zoneterapi”. Ved den ”målrettede zoneterapibehandling” behandles reflexzoner for rygsøjlen, fordøjelsen osv. uden at angive den faktiske placering af reflekszonerne. Men der behandles også på nærmere angivne akupunkturpunkter på fødderne (terminalpunkter og MP 4). Kun behandling i sidstnævnte punkter/zoner kan med sikkerhed altid gentages. Derimod kan behandlingen af den gruppe, der fik ”anden form for zoneterapi” til enhver tid gentages, da der udelukkende behandledes på tæernes terminalpunkter, dvs. akupunkturpunkter og midt under hælen. Dette forskningsprojekt har derfor begrænset uddannelsesmæssig værdi.

På baggrund af den hidtidige forskningsindsats med zoneterapiprojekter kan det konstateres, at der er behov for at opbygge strukturelle rammer og udvikle operationelle værktøjer, der sikrer, at forskningsresultaterne er pålidelige og kan implementeres i uddannelsesforløb.

Placebo og standardbehandlinger
Der er to andre forhold, der gør forskning i zoneterapi og anden alternativ forskning overordentlig problemfyldt og vanskelig. For det første er det anvendelse af placebo som på grund af de forskellige alternative behandlingsformers karakteristika er omdiskuteret (5).

For det andet, som bl.a. professor dr. phil. Adé Ojeniyi har peget på, findes der ikke inden for alternativ behandling standardbehandlinger af bestemte sygdomme, idet hver behandling bliver skræddersyet personen. Det er derfor mere en regel end en undtagelse, at to personer med samme symptomer får forskellig behandling (6). Dette gælder også zoneterapi.

Behov for grundforskning og udvikling af testmetoder
Skal man overvinde disse problemer må grundforskning i højere grad prioriteres. Hidtil har den såkaldte anvendelsesorienterede forskning kun været krusninger på overfladen. Man hopper over, hvor gærdet er lavest. Symptomatisk på den nuværende prioritering er, at der i Danmark kun er gennemført et projekt, der har grundforskningslignende karakter (7). Der er derfor behov for at fremme et forskningsmiljø, der prioriterer grundforskning i alternativ behandling, f. eks. i biokemiske og fysiologiske forandringsprocesser.

I tilknytning hertil må der udvikles brugbare testmetoder. Mag.art. i filosofi Finn Collin har peget på, at et frugtbart samarbejde mellem konventionel medicin og alternativ behandling forudsætter, at der udvikles konkrete testmetoder, der så vidt muligt tager højde for de principper, der ligger bag alternativ behandling (8). Sådanne testmetoder bør sikre, at en mulig signifikant effekt kan erkendes og samtidig gør forskningen almen, dvs. kan gives videre til en uddannelse.

En grundkrav til testmetoder ved forskning i zoneterapi og andre manuelle behandlingsformer (f. eks. massage, akupressur, kraniosakralterapi) samt akupunktur bør derfor være, at forskningsdesignet udformes, så alle basale karakteristika ved behandlingsformen beskrives, herunder behandlingsfilosofien, diagnoseredskaber, metoder- og teknikker samt de konkret anvendte anatomiske punkt- og reflexzoneplaceringer. Den nye ”Forskningsguide for alternative behandlere” udgivet af ViFAB, marts 2004 mangler retningslinjer om disse spørgsmål, som bør indarbejdes i en kommende revision.

Anvendelsesorienteret forskning
I takt med at der gennemføres grundforskning og udvikles testmetoder kan man prioritere mere anvendelsesorienterede tværfaglige forskningsprojekter, der også afdækker forandrings-processer og effekter vedrørende livsstil samt psykologiske og sociale forhold, som f. eks. tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, opbygning af netværk og social udstødning. (9).

Forskning i offentligt regie
Ny forskning i konventionel medicin har dokumenteret, at forskere i medicinalindustrien i vid udstrækning manipulerer med forskningsresultaterne. Der er derfor risiko for, at der indføres værdiløs eller skadelig medicin, der også kan være dyrere end billigere alternativer (10).

Skal forskning i alternativ behandling have optimal samfundsmæssig værdi, må forsknings-resultaterne være pålidelige og det forudsætter, at forskningen er uafhængig af økonomiske interesser, og at forsøgsprotokoller og data er frit tilgængelige for andre forskere, uddannelsesinstitutioner m.fl. Dette kan kun sikres ved at opbygge strukturelle rammer i offentligt regie, f.eks. i tilknytning til universiteterne, hvilket også giver muligheder for at forbedre kommunikation og samarbejde mellem konventionel medicin og alternativ behandling.

Oprettelse af en offentlig forskningsfond vil også være en værdifuld fornyelse. Det foreslog overlæge dr. med. Peter C. Gøtzsche, der er direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, allerede i sommeren 2003. Han foreslår en industriuafhængig fond med et budget på 250 mio kr., som har til formål at støtte kliniske afprøvninger, hvor der er begrundet formodning om store samfundsmæssige besparelser. Fonden skal ikke kun støtte afprøvninger af medicin, men også andre behandlingsinterventioner som for eksempel kost, motion og lign.(11).

En sådan fond bør efter min opfattelse også omfatte alternativ behandling, idet det er relevant at undersøge i hvilket omfang alternativ behandling kan erstatte konventionel medicin med store samfundsmæssige besparelser til følge. Samtidig kan fonden bidrage til at hæve kvaliteten i forskning med zoneterapi og andre alternative behandlingsformer.

Noter:

1. Tidssskriftet Zoneterapeuten, nr. 2, februar 2003, side 24: Læserbrev fra FDZ-zoneterapeut Francis Berger
2. Forskning i alternativ behandling. 5 interviews om metoder, udfordringer og videnskabssyn, ViFAB – 15. juni 2001 (findes på www.vifab.dk)
3. Forskningsprojektet ”Hovedpine og zoneterapeutisk behandling” af Eva Brendstrup og Laila Launsøe, 1995. Rapport publiceret.
4. Forskningsprojektet ”Zoneterapiens effekt på skrigeture hos spædbørn” af zoneterapeut Helle Roed m.fl. og Olav Bennedbæk, speciallæge i børnesygdomme, 2001. Rapport publiceret. Olav Bennedbæk m.fl: Artikel i Ugeskrift for læger 163/27 2. juli 2001
5. Publikationen ”Forskning i alternativ behandling”, side 49, udgivet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF), juni 2002: ”Når sunde broer bygges – alternativ behandling og forskning før, nu og i fremtiden af FDZ-zoneterapeut Leila Eriksen
6. Natur og Helse, nr. 3, 1995, side 13 ff - medlemsblad for Landsorganisationen NaturSundhedsrådet: Alternative behandlingsformer – alternative til hvad? af professor dr. phil. Adé Ojeniyi
7. Tidsskriftet Zoneterapeuten, nr. 3, marts 2002, side 46-47: Nordjyske FDZ-zoneterapeuter og elever bag ny urinundersøgelse
8. Publikationen ”Forskning i alternativ behandling”, side 37, - SSVF, juni 2002: ”Grundantagelser i alternativ behandling og i traditionel medicin” af mag.art. i filosofi Finn Collin
9. Publikationen ”Forskning i alternativ behandling, juni 2002, side 64 ff : Forslag til tværfaglig forskning i effekt af alternativ behandling fra SSVF´s arbejdsgruppe vedr. forskning i alternativ behandling
10. Dagbladet Politiken 19. juni 2004
11. Farmaceuten nr. 19, 2003: Behov for en offentlig forskningsfond af journalist, læge Jan Andreasen



Artiklen er bragt i FDZs tidsskrift Zoneterapeuten, nr. 10, november 2004.

kontakt:


Frank Johannesen
Vestervang 23
2500 Valby
Ruteplan

36 44 54 60




webdesign/coding: lk.cph.0 at gmail.com