Akupunktur
Behandlingen foregår ved, at der stikkes tynde nåle i bestemte akupunkturpunkter. Akupunktur eller Zhen-Jiu, som det hedder på kinesisk, har sine rødder i det gamle Kina og har i særlig grad rod i traditionel kinesisk medicin. Mens vestlig lægevidenskab især bygger på det, der kan måles og vejes (blodprøver, røntgenbilleder o.s.v.) er akupunktur og traditionel kinesisk medicin først og fremmest en erfaringsvidenskab med en 3000 årig historie. Erfaringen, som danner grundlaget for akupunkturbehandlingen, er systematiseret i begreber som Yin og Yang, meridiansystemet, de 5 elementer, qi ("energi"), xue ("blod"), shen ("sjæl"), yin-ye ("kropsvæsker") og zang-fu (de indre organer som hjerte, lever, nyrer, lunge, milt m.m.). Disse begreber er funktionelle begreber i den forstand, at der herved beskrives, hvordan kroppen fungerer i forskellige sammenhænge. Ved hjælp af ganske fine forandringer i bl.a. pulskvalitet og tungens udseende kan de ovenfor anførte begreber vurderes og kan herefter være med til at danne grundlag for akupunkturbehandling af sygdom/ubalance.
Effekten af akupunktur kan forklares ved at nåle som regulerer akupunkturpunkter på kroppens energibaner/meridianer får energien til at flyde mere frit. Meridianerne er forbundet med vores indre organer.
På grund af de erfaringer og resultater akupunktur har kunnet fremvise, er lægevidenskaben i Vesten efterhånden også blevet interesseret. På mange hospitaler verden over, indgår akupunktur nu i patientbehandlingen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en liste med over 100 sygdomme og lidelser, hvor akupunktur anbefales: bl.a. luftvejslidelser, neurologiske lidelser, smertebehandling, muskel- og knoglesygdomme.
